Svar på kravåbning 2KL

Åbning 2club er eneste krav: Enten 22+ HP eller lidt svagere med sandsynlig udgang på egen hånd.

Vest Nord Øst Syd
2club pas ?  

Hvad svarer du som Øst på de nedenstående hænder?

1. spades 7 4 2  heart 5  diamond 9 5 3  club 9 8 7 6 3 2

2. spades D 7 6  heart B 9 5 4  diamond K D 6 4  club B 8

3. spades E K B 7 4  heart 6 4  diamond 8 5 4 3  club 9 2

4. spades K 7 2  heart 7 6 4  diamond K D 10 7 6 3  club 9

5. spades 7 6  heart B 8 7 4 3  diamond K B 5 2  club D 7

1. 2diamond. Afmelding: 0-7 HP. Svage sjæle kunne få den tanke at passe til 2club. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være den vindende beslutning, men det er ødelæggende for makkertilliden, hvis man passer til en kravmelding. Hvad nu hvis Vest har:

    spades E K D 8 6 4  heart E K 8 5 4  diamond  E K  club -

Godt spil for 7spades (trumf to hjerter på bordet og håb på farven 4-3), og 2club risikerer at gå ned. Og man risikerer også at skulle finde en ny makker...

2. 2diamond. Efter gammel teori viste 2UT 7-9 HP og en jævn hånd. Da meldingen spærrer lidt for åbner, er man nu gået over til at aftale at melde 2diamond på alle jævne hænder uanset styrken. Hvis åbner nu melder 2UT visende 22-24 HP, kan man invitere til slem ved at melde 4UT - også kaldet den kvantitative 4UT.

3. 2spades. Ny farve er positivt med mindst 8 gode HP og mindst en pæn 5-farve. Der bør være mindst et es eller to konger for at svare positivt.

4. 3diamond. For at melde positivt i ruder må man springe til 3diamond, da 2diamond er afmelding.

5. 2diamond. Hånden er en tand for svag til et positivt svar. Især er 5-farven i hjerter elendig uden en eneste tophonnør.

Abonnementspriser

0DKK
485DKK

Vi modtager

Brugerlogin

Denne side bruger cookies - Hvis ikke du vælger at ændre dine indstillinger accepterer du automatisk vores cookie politikLearn more
I understand

Cron Job Starts