Dagens farve

E 5 4 3
Bord
V
Ø
Hånd
B 9 8 2
Bedste chance er at fange Øst med 10'eren anden, f.eks:
 
E 5 4 3
K D 6
Bord
V
Ø
Hånd
10 7
 
B 9 8 2
Start med en lille fra esset hjem mod hånden og knib med 8'eren, hvis Øst lægger en af de to små, du mangler. Næste gang spilles knægten fra hånden, og Østs 10'er fanges.
Hvis Øst lægger kongen, bør man stadig spille 10'eren bagefter og håbe på K10 blanke. Man kan aldrig få tre stik, hvis Kongen var blank. Man kan selvfølgelig også trække esset næste gang og håbe på KD blanke, men efter reglen om begrænset valg, er det bedst at spille på K10 blanke.
Hvis Øst lægger damen, må man spørge sig selv, om Øst vil gøre dette fra D10 blanke. En ekspert vil måske nok, men det er de færreste almindelige spillere, der vil gå op på damen (selv om det er bedst!). Så er det damen blank eller KD blanke? Hvis man skal bruge tre stik, er det sikkert bedst (ikke mod eksperter) at spille på KD blanke og trække esset. Hvis man kan nøjes med to stik, vil jeg spille bonden fra hånden for at få to stik med farven 4-1 i Vest. Dog ikke så heldigt, hvis Øst startede med KD10x...! Meget svær beslutning, hvor man måske kan finde et spor i meldingerne/udspil/modspil efter fordeling og placering af HP.
 
Endelig kan 10'eren komme fra Øst, så Vest får første stik på en honnør over knægten - hvad nu? Mod de fleste kan man udelukke K10 blanke, så er det D10 blanke eller 10'eren blank? Hvis man skal have tre stik, er det bedst at satse på D10 blanke og trække esset næste gang. Man kan alligevel ikke få mere end to stik, hvis Vest har KD76.
Men er det så ikke altid rigtigt at trække esset i anden runde? Nej, ikke hvis en ekspert i Øst har lagt 10'eren fra 107 eller 106!! Dette er et almindeleigt falsecard for dygtige spillere. Mod en ekspert skal man derfor kraftigt overveje at holde fast i sin oprindelige plan og knibe anden gang, selv om Øst lagde 10'eren i stik et.
 
Og til sidst: Det er ikke nogen dårlig plan blot at trække esset første gang. Det klarer tre stik med K eller D blank i Vest eller KD blanke i Øst. Og det er en væsentlig simplere plan end den smarte!

Abonnementspriser

0DKK
485DKK

Vi modtager

Denne side bruger cookies - Hvis ikke du vælger at ændre dine indstillinger accepterer du automatisk vores cookie politikLearn more
I understand

Cron Job Starts