Offerkonventionen

I kampsituationer, hvor modstanderne melder slem, mens man selv har fundet en farve, som man måske med fordel kan ofre i, er det ofte svært at afgøre, om der skal ofres. Modpartens slem kan tænkes at gå ned, men på den anden side er der også den risiko, at man presser fjenden i en oplagt storeslem.

Efter denne kovention løses problemerne på den måde, at hånden lige efter slemmelderen siger pas med et sansynligt stik, mens han dobler med 0 eller 2 stik. Hans makker afgør nu, om der skal ofres efter følgende regler:

Efter pas ofres uden stik, men passes eller dobles med et eller flere stik

Efter dobler ofres med et stik, men passes med 0 eller 2, idet fjenden da enten går ned eller har storeslem i kortene.